Velkommen Lystfiskernes fangster

På denne side kan i selv indskrive jeres fangster. bare skriv når I har været ude og fange noget, på kysten eller båd eller hvad det nu er.

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:
 
Skrevet af bjarne jensen, d. 11-01-2012
god dag på Sundet med 2 fra FredogHumle
i deres fine lille båd. 2 torsk blev det til for mig. ( plus alle dem vi mistede.. )
E-mail:
Skrevet af bjarne jensen, d. 19-10-2011
Så fik far sin første gedde :)
taget på en søtur sammen med Kim
E-mail:
Skrevet af Jesper Larsen, d. 10-10-2010
Hej derude
fredag d.8/10 kørte jeg mod Göteborg/Varberg i jagten på Tun arten Bonito.
Lørdag morgen stævnede jeg ud sammen med en del svenske småbåde og kun 5 minutter senere fik jeg Bonito på krogen, tillige dagens største på 1740gr, 20 minutter senere var den gal igen, med et Tripel hug hvor alle 3 stænger stod og hoppede i stangholderne mens linerne fløj af hjulene, men efter en længere og hæftig figt lykkedes det at lande 2 ud af 3 bonito´s.
mine brøl kunne sikkert høres herhjemme.

missionen var lykkedes til UG+ og jeg er her med den første dansker som har fanget hele 3 tun-arter i nordisk farvand.
flere foto på min hjemmeside og beretningen bliver også bragt i de kulørte blade snart.

Knæk & Bræk herfra
Hjemmeside:
Skrevet af bjarne jensen, d. 07-07-2010
hej.
søndag d 4/7-2010 var min søn Rune, svoger Gert og jeg på Øresund med Havstrygeren. vejret var en stor modsætning til det vi plejer med frost osv : høj sol og svag vind. herligt. skipper dyt fandt nogle gode buler med torsk. jeg fik 7 små stegetorsk,Rune 8, og gert 7. nogenlunde det samme antal til resten af båden. så bortset fra en knækket pirkestang!! var det en herlig dag på sundet.
hilsen bjarne
E-mail:
Skrevet af Jesper Larsen, d. 25-05-2010
Gedde Bonanza på Esrum sø den 16 Maj

Jeg var på tur til den skønne Esrum sø, hvor jeg skulle ud alene i en af Hillerød bådene, mit formål denne dag var at forsøge at slå min gamle PR i antal.
selvfølig også at nyde 12 timer alene i fred og ro :-)

Det blev en dag med meget flex på klingen for gedderne var virklig i hopla, jeg sejlede/dørgede frem og tilbage på "mine" spot rundt om i søen og det lykkedes da også at slå PR rekorden.
Så min nye PR antal er nu 16 gedder, hvilken skøn dag. for ikke at glemme de 3 mistede + 7 hug/nap som aldrig så båden.

Dagens største var på 5,15 kg

Alle gedder blev taget på lavt vand med jerkbait wobler som blev dørget ( Ny metode som rykker )

vand temp lå på 7,8 - 8,2 grader der hvor jeg fiskede og jeg skal 6 år tilbage for at finde en temp der var lige så lav, hvem talte om (global opvarmning)

lige et enkelt foto fra dagen.
der kan ses mere på min hjemmeside.

Knæk & Bræk
E-mail:
Hjemmeside:
Skrevet af Jesper Larsen, d. 17-04-2010
Hej i klubben
havde besluttet at kigge lidt på P & T idag.
St.rosenbusk lukket: privat booket.

Lynge drive in P & T: gik begge søer rundt uden held, så 4 fisk blive fanget i str (7-800gr)+ der lå mange døde fisk rundt om i den store sø (grumme gedder)

så jeg kørte op til Solbjerggård og gik helt ned i bunden og begyndte fiskeriet, koldt vand = dybt fiskeri: allerede i 3 kast var der hug og 6-7 kast senere sad den der så, en fin ørred rundt kiloet.
40 kast senere var der kontakt igen og 2 kast efter sad også den der, igen en ørred rundt kiloet.
fik ikke flere på den 1½ time jeg var der, men jeg så 2 guldørreder som fulgte efter uden at hugge :-)
så yderlig en gut lande en kilos fisk, så eller hørte ikke om mere.
dejlig dag i blæsten.

Mvh
Jesper Larsen
E-mail:
Hjemmeside:
Skrevet af Jesper Larsen, d. 04-04-2010
3-4-2010
jeg var på tur med familien, vi endte på Gilleleje havn for at få lidt frokost.
her så jeg at der var nogle regnbuer som strøg op og ned af kanalen, så da vi kom hjem var jeg ikke længe om at pakke en taske og så afsted igen.

jovist er var stadig ørreder i kanalen da jeg kom tilbage og kun 2 kast så sad der en fin regnbue underholdende fight med mange udløb til ære for alle turisterne. hvor nemt kan det være.

jeg håndlandede fisken og efter en hurtig omgang foto, blev den nænsomt genudsat igen.

Knæk & Bræk herfra
E-mail:
Hjemmeside:
Skrevet af Jesper Larsen, d. 18-01-2010
Å Fiskeri.
så er div åer igen åben for fiskeri, derfor var jeg selv ude i Esrum Å d.17/1.
blæst-frost-is-lav vandstand og dertil div. problemer med bla. is i stangøjerne.
på trods af forholdene, blev det en god (og kold) dag ved åen.
Dagens resultat blev 3 stk havørred på 1,4 kg - 1,55 kg & sidst en på 4,2 kg.
det må siges at være en godkendt start på Åfiskeriet.

Knæk & bræk herfra
E-mail:
Hjemmeside:
Skrevet af Palle Kornath-Møller, d. 23-10-2009
så var der fisk på kysten igen. Min gode lille kone sendte en SMS kl. 10.30 og spurgte om ikke hun skulle ud og fiske i dag? - Det synes jeg var en god ide så vi fik grejet på og tog ud til Stejlepladsen i St. Karlsminde. Der var en smule lavvande, så vi kunne komme ret lagt ud. vi gik hen mod stenøen og mågeklatten, og fik da også kontakt med 2 små ørreder. vinden begyndte at vende en smule så jeg sagde, at nu skulle vi på Gråstensvej. - Da vi kom der ud stod Rolf Donatzky på revet og fiskede. Han havde haft 3 små med ind.
Vi havde ikke fisket i mere end 5 min. da Rolf igen havde fisk på den var lige omkring målet, så den fik lov at gå igen. I samme min. fik jeg så et pænt hug og kunne mærke, at det var en fin fisk. Den 56 cm. og vejede 1,620 kg.
kort efter fik jeg en mere på 42 cm. og 520 gr. - DEt var så hvad der blev til denne dag - tak til konen fordi hun ville have mig med på kysten.
E-mail:
Skrevet af Palle Kornath-Møller, d. 09-10-2009
SVERIGE KALDER.
Ja så er det snart tid til at prøve igen. - Nedenstående nul-tur skal laves om til en rekord-tur. - Lørdag den 9. januar 2010 tager vi igen afsted til Sverige for at prøve de store ørreder der går på østkysten. Vi tager kun afsted hvis vejret tillader fiskeri på kysten. Der vil blive sat tilmeldingsseddel op i klubben. - Husk at vi deles om kørsel m.v.
E-mail:
Skrevet af Palle Kornath-Møller, d. 04-02-2009
Decideret 0-tur!
Den 10. januar tog vi, Jesper, Bjarne og undertegnede til Vik i Sverige for at få del i de store ørreder der plejer at være på kysten i foråret. Da vi kom derover stod der en og fiskede uden held. Vi fik gjort grejet klar og startede fiskeriet med troen på at vi havde heldet. - Tiden gik og vi fik ikke hug, men fik dog set en efterløber og en der var oppe og vende i overfladen. - Tid til frokost, madpakke og varme pølser. Så var vi klar til at tage fat igen, troen var der stadig omend ikke så stor som tidligere. - og vores tro var ikke nok, vi måtte tage turen hjem til konerne som havde håneretten den dag, men til gengæld lavede de så et solidt måltid til os uden fisk. - Men vi prøver jo nok igen næste år til Sverigespremieren.
Hilsen Palle
E-mail:
Skrevet af Peter Cornelius Sørensen, d. 02-01-2009
Der var desværre indsneget sig en fejl i min beretning, 59 Cm lang ikke 49 Cm.
E-mail:
Skrevet af Peter Cornelius Sørensen, d. 01-01-2009
Sidst i Maj Måned kørte jeg en tur på havnen for at se om jeg kunne fange et par sild eller en hornfisk.
Riggede en stang til med bombadaflod og sildestrimler,den anden med sildeforfang og blink.
Der gik ikke mange øjeblikke før flådet forsvandt, regnede med det var en hornfisk, hold da op den må være stor, stangen begyndte at glide ud over bolværket, smed min anden stang, reddede den anden lige på kanten.
Kunne godt mærke det ikke var en hornfisk, dykkede dybt, Efter små 10 min, kom den til overfladen og sprang ud af vandet, hold da op min til dato måske største havørred, manglede jo lige at få den landet,
2,5 meter ned til vandet, fangstnet på 80 cm.
Heldigvis sad der et par unge mennesker og nød en pilsner.
De var friske den ene snuppede fangstnettet og klatrede ned på dækkene mens den anden hold fast i ham, endelig kom den på land, 3200 Gr 49 Cm.
Ny personlig rekord på saltvandsfanget ørred.
Stor tak til de unge, havde ikke fået den landet uden deres hjælp.
E-mail:
Skrevet af Palle Kornath-Møller, d. 23-10-2008
Ja, så prøver jeg igen. Min historie forsvandt ned i løgnekassen, så her er den igen.
Jeg var på sundet i min båd sammen med Orla Rasmussen, vi skulle lige se om der var nogle makrel til os. Det var der ikke og der var langt imellem sildene, men de var rigtig flotte. Vi fiskede med makrelforfang + en pirk på ca. 100 gr. - Vi havde fået et par fine stegetorsk op til 2 kg. og ca. 60 sild.
Jeg besluttede at gå til nordsiden af Ven, hvor der er fine huller ud for havnen. Vi sendte snøren direkte mod bunden, og så var der hug hos os begge, det var tydeligt at det var torsk. Jeg fik efter lidt fight min op den vejede 4,5 kg. og der havde siddet en på forfanget også hvor en krog var revet af. Orla kæmpede en brav kamp med sin torsk, den rev line af hele tiden, men til sidst lykkedes det for ham at få overtaget. - Da vi kunne se fisken så vi en kæmpe lang torsk - næh det var to der sad i forlængelse af hinanden på de øverste kroge i makrel forfanget - hvad f..... der sidder da en til - jeg skyndte mig at hente mit laksenet som er rigtig stort så vi kunne få fiskene ind, men da vi så ned var der en til - og så lige den sidste på pirken "fuldt hus af torsk" - Det havde vi aldrig set før og kommer nok heller ikke til at se igen. Der lå 3-5 både lige omkring os og jeg råbte til dem, at nu skulle de bare se! - Vi sad i bunden og vejede torskene ialt 14,2 kg. - Da vi så op igen var der ca. 15-20 både omkring os, men for sent vi havde jaget de andre torsk væk. Vi fiskede ca 10 min. mere så blev vi enige om at tage hjem, vi havde vist fået rigeligt med fisk den dag.
Og så er et ik engang løwn!!!
E-mail: